Invoicing Manager søges til Devoteam Danmark - bliv ansvarlig for vores faktureringsproces


 

Firmabeskrivelse


Er du i dit es, når du får lov til virkelig at gøre en
mærkbar forskel i forretningen gennem faktureringsprocesser? Kan du lide at tackle reelle udfordringer samtidig med, at du skubber forretningen fremad? Så læs videre, og bliv vores kommende kollega som Invoicing Manager i Devoteam

Fuldtid, permanent kontrakt

Central København

Engelsk og dansk

Som Invoicing Manager kommer du til at tage ejerskab og være ansvarlig for vores faktureringsprocesser i Devoteam Danmark, herunder superbruger for faktureringsprocessen i vores ERP system Unit4. Kort sagt er du den, der holder hjulene i gang og sikrer, at vi når i mål med faktureringerne til månedsluk.

Mere specifikt vil rollen bl.a. indebære

  • Planlægning og kommunikation af månedlige faktureringskampagner, herunder sikre at vores konsulenter og ledere ved, hvornår de skal fakturere hvad
  • Servicere forretningen med opfølgning på kundeprojekter, som forretningen ikke selv kan fakturere
  • Stakeholder management - være invoicing partner for konsulenter og ledere på alle niveauer i specifikke forretningsenheder
  • Sikre løbende optimering af faktureringsprocessen.
  • Supportere finance teamet/tage ejerskab for opfølgning på at vores kunder betaler fakturaer, ikke operationelt, men opsøgende dialog ift. hvornår de betaler

For at blive glad i rollen, skal du kunne se dig selv i følgende

  • Erfaring med finans i en mellemstor/stor virksomhed
  • Selvstændigt drevet faktureringsprocesser med indblik i månedsluk
  • Udadvendt og netværkende rolle i dynamisk organisation
  • Øje for optimering af processer

Vi søger dig, der kan lide at afslutte ting og er løsningsorienteret, da det er vigtigt for forretningen at få afsluttet månedsluk. Du er bestemt ikke sælger, men det er en fordel hvis du trives med at være opsøgende over for andre, idet du får en bred kontaktflade med diverse stakeholders.

Du skal også kunne se dig selv i en finance kultur bestående af en sammenbragt “familie” med forskellige kulturer (fra opkøb og enheder) der er slået sammen og spænder bredt i alder og baggrund. Vi er 10 kolleger i finance teamet som har mange jern i ilden, hvilket gør det svært at forudsige i morgen, men det er også dét, der gør vores arbejde sjovere.

Succeskriterier og udviklingsmuligheder de første 12 måneder

3 måneder: Sætte sig ind i Unit4 løsningen og forstå eksisterende processer for fakturering i systemet. Begynde at kommunikere med relevante stakeholders.

3-6 måneder: Stabilisere faktureringsprocessen ift. hvem skal forretningen gå til, hvornår skal de gøre hvad, etc.

6-12 måneder: Strategisk kigge ind i hvordan vi kan optimere faktureringsprocessen. I dag sendes mails ud til alle projektledere, som gøres opmærksomme på manglende actions op til månedsluk. Vi forventer, at du har lyst til at tage ejerskab for, hvordan vi kan optimere processen fremadrettet.

Rollen som Invoicing Manager er en nyoprettet stilling og derfor vil du være med til at sætte dit eget præg på rollen, også ift. din udvikling. Det betyder at du vil trives rigtig godt i rollen hvis du har en proaktiv og selvstændig tilgang, hvor du har lyst til at stå på mål for egne opgaver samtidig med at du får en høj grad af fleksibilitet.

Hvorfor Devoteam?
Vi vil ikke prale, men vi kan forsikre dig om, at du bliver en del af et dygtigt og kompetent team. Hvis det ikke er nok, har vi andre fordele til at forsøde arbejdsdagen:

‍ Udfordrende opgaver - end-to-end og med frihed under ansvar

Kompetencefællesskaber - spred inspiration og bliv inspireret af finance eksperter.

Karriere - og udviklingsplaner - vi investerer i dig og sikrer, at du trives og udvikler dine kompetencer.

Sociale arrangementer - en sports komite, kultur komite og en fest komite, derudover en årlig strategitur.

Der er plads til dig - også den du er udenfor arbejdet.

Ansøgningsprocessen
Hos os behøver du ikke sende motiverede ansøgninger og besvare lange spørgeskemaer. Ansøg på få sekunder ved at uploade dit CV eller din LinkedIn profil.

Skulle du have nogle spørgsmål, er du også meget velkommen til at kontakte Daisy Tsvetkova, Talent Acquisition Partner på +45 71 75 70 22.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om Devoteam

Devoteam er et førende digitalt konsulenthus repræsenteret i 20 lande primært i Europa, Mellemøsten og Afrika, med +10.000 ansatte.

Lokalt i Danmark er vi omkring 350 medarbejdere og har to kontorer, ét centralt i København og ét centralt i Aarhus. Vi arbejder med kunder både i den private og offentlige sektor.

I Danmark er vi fordelt på fem forretningsenheder, der hver især arbejder omkring digital transformation på forskellige måder. De fem forretningsenheder er: Cloud (Google og Microsoft), N Platform (ServiceNow), Digital Impulse (Management Consulting), Cyber Trust og Data Driven. Vi laver mange projekter med kunder på tværs af vores forretningsenheder og leverer tværfunktionelle løsninger.

Derudover er vi strategiske partnere med AWS, Google Cloud, Microsoft, Salesforce og ServiceNow.

Du kan læse mere om os her


 

Post a Comment

Previous Post Next Post

Sponsored Ads

نموذج الاتصال