$ads={1}
Har du erfaring inden for offentlig ret og forvaltning? Og har du lyst til at dygtiggøre dig samtidig med, at du bliver fagligt udfordret? Hvis svaret er ”ja”, så skal du søge stillingen som fuldmægtig i Ledelsessekretariatet i Forsvarskommandoen.
Forsvarskommandoen er den øverste militære myndighed i Danmark, hvis primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte militære styrker i nationale og internationale opgaver.
Du bliver en del af Sekretariatssektionen i Ledelsessekretariatet, som består af 12 engagerede officerer, jurister m.fl. Vi beskæftiger os med ministerbetjening og henvendelser fra Forsvarsministeriet generelt, såvel som koordinerer og håndterer en lang række aktindsigtssager, bor-gerhenvendelser samt henvendelser fra andre nationer. Herudover underviser vi Forsvarskommandoens chefer og medarbejdere inden for offentlighedsloven, sagshåndtering og forvaltning.
Du refererer direkte til chefen for Sekretariatssektionen, oberstløjtnant Jan Hansen, der praktiserer en tillidsfuld ledelsesstil og vægter et fagligt stærkt fællesskab i medarbejdergruppen.
”Der venter dig et spændende og udfordrende job, hvor du får et godt indblik i Forsvarsministeriets og i særlig grad i Forsvarets område. Kontoret er præget af et godt fællesskab, hvor vi er gode til at samarbejde og bruge hinandens kompetencer og viden på tværs af civile og militærfaglige baggrunde” udtaler en af dine kommende kollegaer.
Vi tilbyder dig et job med spændende arbejdsopgaver og ansvar fra start, hvor du er med til at sikre, at teamet leverer et højt niveau af juridisk rådgivning samtidig med, at du får mulighed for at udfordre og dygtiggøre dig fagligt, uden at du behøver at gå på kompromis med ”work-life-balancen”.
Dine primære ansvarsområder og arbejdsopgaver indebærer følgende områder:
- Rådgivning og sparring til militære medarbejdere og chefer inden for offentlig ret, herunder især aktindsigtsanmodninger
- Sagsbehandling af konkrete sager i samarbejde med de militære fagstabe og kommandoer
- Undervisning inden for offentlighedsloven i bred forstand
Du får i denne rolle mulighed for at bringe din faglighed i spil samtidig med, at du udvikler og styrker dine kompetencer inden for offentlighedsloven og offentlig forvaltning.
Du har formentlig en længere videregående uddannelse som jurist med kendskab til og særlig interesse for offentlig ret og forvaltning.
Både nyuddannede og erfarne kandidater tages i betragtning, idet det væsentligste for os er, at du er motiveret og kan bevare roen og overblikket i travle perioder.
Da du bl.a. kommer til at behandle komplicerede aktindsigtsager, er det vigtigt, at du besidder habile formidlingsevner, er løsningsorienteret og grundig selv under skarpe deadlines.
”Du er klar til at udfordre og blive udfordret fagligt, fordi vi tror på, at sparring om sagerne er med til at udvikle og forbedre vores opgaveløsning. Du skal derfor være klar til at gå i dialog med både chefer og kolleger i alle dele af organisationen”, fortæller din kommende chef.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til relevant gældende overenskomst. Der vil i forbindelse med ansættelse være mulighed for forhandling af tillæg. Endvidere er der til ansættelsen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne gennem hele dit ansættelsesforhold
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef, oberstløjtnant Jan Hansen, på tlf. 23310276.
Hvis du vil vide mere om løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Sandra Bengtson Heede på tlf. 7281 9172.
Ansøgningsfristen er den 17. september 2023. Vi holder samtaler umiddelbart herefter.
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og eksamensbeviser via linket.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSKOMMANDOEN
Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed.
Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.
Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.
GENEREL INFORMATION
Tjenestested
København, Danmark
GeografiRegion Hovedstaden
Organisation/VærnCivil
FunktionsniveauC300
Ansøgningsfrist17.09.2023
Indrykningsdato