$ads={1}
Hos Q-Park Operations Denmark A/S har vi masser at lave, og derfor søger vores juridiske afdeling en stud.jur. til at hjælpe med de daglige opgaver.
Dine arbejdsopgaver vil være hovedsageligt være at behandle sager, som bilister har indanket til Parkeringsklagenævnet over kontrolafgifter, de har fået og ikke er enige i. Derudover skal du vurdere, om sager skal behandles ved civilretten, herunder sørge for at vores inkassopartner har de nødvendige oplysninger for at kunne føre sager.
Det videre omfang af stillingen vil i høj grad bero på din lyst og kunnen, og der vil også være mulighed for at stifte bekendtskab med det praktiske arbejde med GDPR.
For at få en god forståelse for forretningen og vores opsynsdivision, som udsteder kontrolafgifterne, vil du de første måneder blive tilknyttet vores sagsbehandlingsteam i afgiftsservice, som behandler klager over kontrolafgifter. I starten vil oplæringen finde sted hverdage i dagtimerne, hvor vores fuldtidssagsbehandlere giver dig grundig oplæring i vores systemer og besvarelse af klager over afgifter
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- læser jura på sidste del af bacheloren eller første del af kandidaten
- er dygtig til og har interesse for aftaleret og gerne har stiftet bekendtskab med civilproces
- har sublime kommunikationsevner både skriftligt og mundtligt
- er robust og har gennemslagskraft
- har erfaring med klagesagsbehandling – en fordel men ikke et krav
- har kørekort og gerne selv jævnligt foretager parkering på private parkeringsområder og er bekendt med betalingsapps fx EasyPark
Vi tilbyder
- En fleksibel stilling på 10-15 timer. Du vil selv kunne tilrettelægge dine timer, og der er også mulighed for at arbejde aften, weekend og evt. hjemme, når du er selvkørende.
- En god arbejdsplads hvor du får mulighed for at udvikle dig og bidrage til den videre udvikling af virksomheden. Du bliver en del af et mindre juridisk team, som består af en jurist og privacy officer og generelt et kontor, hvor der er højt til loftet og godt kollegaskab.
- God kaffe, frugtordning, mulighed for frokost mod betaling samt gode rabatordninger på parkering og gennem Visma Logbuy.
Søg stillingen
Har du spørgsmål til stillingen, må du endelig kontakte vores jurist, Julie Boldsen, man-fre i tidsrummet 9-15 på telefon 51 57 71 68.
Vi glæder os til at læse din motiverede ansøgning og se dit CV samt karakterudskrift. Vi indkalder løbende til samtaler, og dette stillingsopslag tages ned, så snart vi har fundet den rigtige til stillingen. Søg stillingen ved at klikke på ”Send ansøgning”.