$ads={1}
For vor kunde - Daniit A/S i Sønderborg - søges en kundeorienteret projektleder med stærke kommunikative kompetencer, som vil få en central rolle i at løfte overliggeren for professionel projektledelse og god kundeservice.
VIRKSOMHEDEN
Daniit – Danish Industrial IT – har over 50 års erfaring med at udvikle og levere IT-løsninger til styring af komplekse produktionsprocesser i så forskellige segmenter som foderindustrien, asfaltproduktion, Aqua (landbaseret fiskeopdræt), m.v.
Den røde tråd er løsninger til at håndtere vejning, kontrol og dosering, samt konstant overvågning og dataopsamling f.eks. i forbindelse med vandbiologi og dyrenes tilvækst. Der er tale om PC/PLC-baserede styringer, SCADA, sensorik og hardware, herunder komplekse egenproducerede eltavler.
Indenfor det seneste år er en ny ejerkreds med kapitalfonden Axcel i ryggen trådt ind i virksomheden. Daniit indgår derfor nu i Init Gruppen, hvilket danner grundlag for væsentlige synergier og en stærk vækststrategi. Fokus er skærpet i forhold til at løfte virksomhedens processer indenfor bl.a. kundeservice, projektledelse og digitalisering.
Yderligere information findes på www.daniit.com og www.initgroup.io.
STILLINGEN
Som projektleder indgår du som nøgleperson i projektafdelingen, som har reference til salgsdirektøren.
Med stærk support fra virksomhedens tekniske organisation, får du ansvaret for at gennemføre projektleverancer af varierende størrelse, med fokus på
- Positiv og rettidig kommunikation med både interne og eksterne samarbejdspartnere.
- Styring af projektøkonomi og generel overholdelse af planer og budget.
- Koordinering af interne og eksterne projektressourcer.
- God rapportering og stærk datadisciplin.
- Fyldestgørende projektafklaring i samarbejde med kunden og salgsafdelingen.
Som ny virksomhed i Init Gruppen arbejdes der desuden med at introducere nye og bedre processer, og du vil naturligvis få en betydelig rolle at spille i forbindelse med implementering af værktøjer til projektledelse og planlægning. Hvis du bringer erfaringer fra tidligere stillinger til bordet, vil det absolut være velkomment.
KANDIDATEN
Du har teknisk flair, eventuelt kombineret med en el-faglig baggrund, samt forudgående erfaring som kommerciel projektleder.
Du har dog først og fremmest stærke kommunikationsevner og trives med at have den positive dialog, både med kunder, kolleger og øvrige interessenter.
Du sætter en ære i at have styr på detaljer og aftaler, så du til enhver tid er på forkant af potentielle udfordringer.
Hvis du har erfaring med leverancer af procesanlæg- og styringer, vil det naturligvis være en fordel.
Endelig trives du med at være en del af en virksomhed i forandring, og også gerne med lyst til at påvirke disse forandringer med en positiv tilgang og kultur.
Ellers er du karakteriseret ved at
- Være struktureret og metodisk i din tilgang til opgaverne.
- Kommunikere åbent og direkte med kolleger, kunder og øvrige samarbejdspartnere.
- Være en god købmand, med et godt overblik over alle aspekter i et stort projekt.
- Have erfaring med digitale planlægnings- og projektledelsesværktøjer.
- Trives i et uformelt, men ambitiøst miljø.
- Beherske engelsk på forhandlingsniveau, mundtligt og skriftligt.
Der vil være begrænset rejseaktivitet, afhængig af projekternes omfang.
VIRKSOMHEDEN TILBYDER
- Et udfordrende job med mulighed for at opnå gode personlige resultater
- Attraktiv lønpakke med fast løn, pension, sundhedsforsikring, fri telefon/internet m.v.
- Mulighed for medarbejderaktier og optioner
TILTRÆDELSE
Ønsket tiltrædelse hurtigst muligt, men der ventes gerne på den rette.
BESKYTTELSE AF PERSONDATA
Af hensyn til beskyttelse af persondata bedes du sikre, at de dokumenter du fremsender ifm. din ansøgning, ikke indeholder følsomme persondata som f.eks. dit CPR-nummer eller oplysninger om helbredsforhold, etnisk baggrund, politisk eller religiøs overbevisning, seksuelle forhold mv.
For at beskytte dine persondata modtager vi ikke CV, ansøgning mv. via mail.
Sten Appelon Petersen
sap@csas.dk
Tlf.: +4522708320
Snarest muligt