To nye Netværksmedarbejdere til Farsø og Løgstør [Denmark]


 

Stillingsbeskrivelse

Mestringscenteret er et kommunalt social-psykiatrisk tilbud for særligt sårbare borgere, som bor i eget hjem. Vi driver Netværkscaféerne i Aalestrup, Farsø og Løgstør. Sammen med Region Nord driver vi Netværkscafeen Kimbrerparken i Aars. Vi søger en medarbejder til Netværkscafé Farsø og en medarbejder til Netværkscafé Løgstør,

Vi har til formål at skabe de bedste vilkår for borgerne, således de formår at indfri deres potentialer og kan mestre eget liv, samt leve livet efter egne håb og drømme. Vi arbejder med fokus på indsatser nederst på indsatstrappen, sådan at borgeren støttes i størst mulig selvstændighed i eget liv.

Afdelingen arbejder efter servicelovens §85, §82b, §82a og §99 som omhandler indsatser til mennesker med psykiatriske lidelser, senhjerneskade, autisme, misbrug og borgere med varige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Vores borgere er i aldersgruppen +18. Driften af vores Netværkscaféer er en del af denne indsats.

Vi søger 2 Netværkscafémedarbejdere med viden om vores målgruppe, som har lyst til at være værter i vores Netværkscafeer, og som kan se udfordringer i at skabe meningsfulde fællesskaber for og i samarbejde med borgerne i lokalområderne. Det er ligeledes vigtigt, at du ønsker at arbejde med fokus på at understøtte udviklingen hos den enkelte borger mest muligt.

Vi tilbyder en stilling i et team, hvor Netværkscaféen er base for engagerede og top professionelle medarbejdere, og hvor afdelingens mestringsvejledere også indgår i driften af vores Netværkscaféer. Du vil fornemme en høj grad af god energi, holdånd, humor samt en gnist og lyst til at gøre en forskel i hver enkelt indsats.

Besidder du et godt overblik, og kan du arbejde i et lille team, kombineret med en høj grad af selvstændighed? Kan du facilitere udviklingen af ikke-professionelle fællesskaber mellem borgerne, og på den måde at være med til at skabe og udvikle netværk for borgere lokalt? Vægter du team-samarbejde højt, og synes du at det er fedt at være en del af et sted i rivende udvikling, så er det netop dig, vi søger.

Vi ønsker medarbejdere, som er kreative, udadvendte og servicemindede, som kan igangsætte aktiviteter, og som kan fungere som ”ventil” for de borgere som kommer for at få en snak. Opgaverne som vært i Netværkscafeen består bl.a. i, at fungere som sparringspartner for mennesker med forskellige udfordringer i livet, at anerkende, at borgeren er ekspert i eget liv, at administrere IT udstyr og smartphone på brugerniveau og at kunne hjælpe andre hermed. Du vil skulle koordinere aftaler ind og ud af Netværkscaféerne, og du skal være med til at bygge bro fra Netværkscafeen til lokalsamfundet og lokale aktiviteter.

Ansættelsesvilkår

Stillingerne er til besættelse pr. 1. januar 2024. Der er tale om 2 stillinger, hver på 20 timer ugentlig. Arbejdstiden er for nuværende mandag - torsdag 09.00-15.00, men det må påregnes at der på sigt ville kunne ske ændringer i Netværkscafeens åbningstider, og at arbejdstiden derfor vil kunne ændres.

Din faglige baggrund er ikke så vigtig – du er måske pædagog, ergoterapeut eller lign. - eller måske har du brugerbaggrund. Dét der er vigtigt er, at du kan se dig selv i opgaven med at arbejde med mennesker med udfordringer i livet, og at du har lyst til at være med til at få vore Netværkscafeer til at blomstre og være et godt sted for alle – både brugere såvel som medarbejdere.

Løn efter gældende overenskomst.

For yderligere spørgsmål kontakt Stedfortræder Christian Østerby, 20 11 30 71 eller Tilbudsleder Heidi Kløve, 24 90 69 20. Træffes bedst mellem kl. 08.00 og 09.00 eller kl. 15.00 – 16.00 på hverdage.

Ansøgningsfrist: Den 30. november 2023.

Samtaler forventes afholdt den 14. december 2023 i tidsrummet: 9.00-12:00. Adressen er: Kimbrerparken 60, 9600 Aars.

Ansøgningsfrist:

30. november 2023

Tiltrædelse:

1. januar 2024

Arbejdssted:

Kimbrerparken 60

9600 Aars

Jobtype:

Kontaktperson:

Christian Mosbjerg Østerby
Telefon: 21495729
Mobil: 2011 3071
cobn@vesthimmerland.dk

Heidi Kløve Sørensen
Telefon: 21495729
Mobil: 24906920
heiq@vesthimmerland.dk

$ads={2}


 

.

$ads={1}

Post a Comment

Previous Post Next Post

Sponsored Ads

نموذج الاتصال